Jaja, man kan fodre svin med den endeløse række af trådløse højtalere, der vælter ud på markedet, så det er jo næsten umuligt at skille skidtet fra de små guldklumper – men Logitech er et af de respekterede mærker, og deres spritnye X300 kaster guld efter dine ører. Højtaleren vejer 335 gram, og Logitech har vinklet driverne i forskellige retninger, hvilket sørger for at sprede lyden fornuftigt til flere lyttere, der jo nok ikke sidder på præcis samme sted. Det ville i hvert fald være mærkeligt.