Jeg er vild med snedige redskaber til køkkenet, som kan gøre det lettere at bikse noget mad sammen.

Og det kan den smarte Braun MultiGrill 9, for det er virkelig en altmulig-maskine til de hurtige måltider, og så giver den faktisk ret mange muligheder for at være ekstra kreativ.

Her i artiklen kan du se, hvad der gør den så smart, og først får du lige en video med overblikket.

Overtager de fleste opgaver

Den klart bedste feature ved Braun MultiGrill 9 er, at den er så ekstremt alsidig.

Når der lige skal laves en hurtig sandwich, kan du sætte den i kontaktpositionen, og så klemmer den stille og rolig på brødet med et perfekt grillet resultat. Det fungerer også hamrende godt til panini og kød, som får varme på begge sider.

Hvis det så er lidt mere sarte madvarer som fisk eller genopvarmning af pizza fra dagen før, er ovnpositionen perfekt, for så kommer der stadig varme på begge sider ude kontakt med den øverste plade.

Og så er der den åbne position, hvor begge plader ligger fladt ved siden af hinanden. Det giver masser af plads, og her er det fedt, at du kan indstille temperaturen manuelt på hver plade. Det giver bare ekstra frirum til at lave kød på den ene side og grøntsager på den anden, mens der faktisk er tre forskellige plader med en rillet grillpande, en stegepande og endda også en vaffelplade.

Ja, en vaffelplade.

Det giver faktisk sygt mange muligheder for at være kreativ. Her er det ekstra lækkert, at pladerne kan ryge direkte i vaskemaskinen, så der ikke skal bruges alt for meget tid på at rydde op.

Braun MultiGrill 9


Se andre seje sager om: