En ordentlig omgang kabelspaghetti kan ødelægge appetitten hos enhver kræsen lyd-aficionado, men danske DALI har løsningen med deres nye trådløse HiFi-anlæg.

DALI VEGA har taget fem års udvikling, hvor DALI virkelig har fokuseret på at gøre livet lettere for dem, der vil have kvalitet uden at skulle sætte sig ind i en hel roman om forstærkere og kabler, og det kan jeg altså godt følge dem i.

VEGA byder på ti højttalerenheder og 400 watt, men det store trækplaster er teknologien Adaptive Stereo Enhancement, der sørger for at skabe et bredt stereobillede – selvom musikken jo kommer ud af én højttaler.

Og du kan placere den, hvor du vil. Fritstående eller hængende på væggen.

DALI lover, at systemet selv kan finde ud af, hvor det står, og så justere lyden derefter. Det er ren plug-n-play, og så er det bare ekstra lækkert med support for BlurOS, AirPlay 2, HDMI til TV’et og nærmest alle tænkelige streamingtjenester.

Prisen?

DALI VEGA lander i butikkerne til september med et prisskilt på 2.999 euro, og det er cirka 22.400 danske kroner.

I videoen herunder giver Thomas Holm, Senior Product Specialist hos DALI, en grundig gennemgang, og du kan se mere LIGE HER.


Se andre seje sager om: