Whisky smager fantastisk, men det her er ikke ligefrem en daily driver.

Highland Park 54 Years Old er nemlig udstyret med et prisskilt på 329.000 kroner, men der er så også tale om en yderst sjælden Single Malt, der indkapsler hele magien fra Highland Park. Det er faktisk destilleriets ældste og mest sjældne whisky til dato.

Derfor er det også et oplagt emne for folk, der investerer i whisky, for den her flaske bliver bare mere værd med tiden. Hvis du altså beholder proppen på.

Og det er ikke bare indholdet i flasken, der er eksklusivt, for det hele er pakket ind i en håndlavet kasse af egetræ, der er designet med inspiration af det bakkede landskab og klipper på Orkneyøerne.

Der er i øvrigt en styrke på 46,9%, og whiskyen leverer en harmoni mellem røg, sødme og komplekse lag af smag. Det siger Highland Park i hvert fald, for det her er alligevel for dyre dråber til at gå og drikke af.

Hvis du er nysgerrig efter at se mere om den unikke whisky, har Highland Park lavet en lækker video, som vi har smidt ind herunder. Du skal dog se den på YouTube, for der er aldersbegrænsning på.


Se andre seje sager om: ,