Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Juletiden er over os, og hvis du leder efter et godt glas gyldne dråber til at forsøde december, er A.H. Riise leveringsdygtige med rom i den let tilgængelige spanske stil.
De har nemlig komprimeret hele julefølelsen og tappet den på flaske med A.H. Riise XO Reserve Christmas Edition, der gør det hamrende godt som en ren sjus foran pejsen, på julebordet i stedet for snapsen, i en rigtig julecocktail eller som værtgave.
Forkæler du dine nærmeste, behøver du ikke engang at pakke flasken ind, for A.H. Riise kommer nemlig altid i en flot gaveæske.
Her i artiklen kigger vi nærmere på den lækre flaske.
Et strejf af jul
A.H. Riise er kendt for at producere rom-blends med ekstra fokus på sødme og den komplette smagsoplevelse, og XO Reserve Christmas Edition indkapsler det hele med et strejf af jul.
Efter flere års nænsom lagring på udvalgte fade, har deres master blender nemlig skabt et fantastisk blend med fine noter af velkendte og traditionelle julekrydderier.
Smagsnoterne er akkompagneret af en liflig duft af jul. Både smag og duft er afbalanceret og har lette noter af søde frugter og liflige krydderier som bliver afbalanceret af eftersmagen fra sherryfadet.
Det er virkelig en lækker og kompleks oplevelse, der er helt sublim til at blive nydt i den søde juletid sammen med dem du holder af – eller egentlig alle tidspunkter på året, hvor der skal hygges igennem.
Ja, det er faktisk jul på flaske.
Den perfekte Jule-cocktail
Hvis du foretrækker en cocktail i stedet for en sjus foran pejsen – eller bare vil afveksle en gang imellem – er A.H. Riise XO Reserve Christmas Edition, eller deres cocktail produkt Black Barrel, helt oplagt til en vaskeægte julecocktail.
Du kan for eksempel lave en Riising Christmas, og du får opskriften lige her:
Fyld et glas med ¼ del vand og læg friske tranebær ned i vandet. Sæt en dusk rosmarin i midten af glasset som et oplyst juletræ. Frys glas ned således tranebær og rosmarin forbliver i bunden af glasset.
Fyld isterninger i en shaker og tilsæt følgende:
2 cl Black Barrel eller Christmas Edition
4 cl Tranebærjuice
En lille smule citronsaft
Hæld cocktailen over i glasset og top op med Sprite.
Den kræver en lille smule forberedelse, men er nem at lave på dagen, og så har du en cocktail med wow-jule-effekt, som har masser af sødme og den gode smag fra A.H. Riise.
FIND FLERE COCKTAILS HOS A.H. RIISE
Se andre seje sager om: A.H. Riise