Når man er den originale opfinder og producent af Schweizerkniven, har man vist allerede skåret igennem og markeret sig som rasende dygtige. Og det er lige præcis, hvad Victorinox har gjort.

Men de laver også mange andre ting, som inkluderer armbåndsure og køkkenknive, og det er lige præcis den sidste del, der nu er i fokus med introduktionen af den nye Victorinox Swiss Modern Santoku Damast Limited Edition.

Her er vi altså oppe på den helt store klinge.

Køkkenkniven er velsignet med et 17 centimeter langt blad af Damascenerstål, der udover at se pokkers godt ud også er velsignet med en skarphed og en holdbarhed der gør, at den kan gå i arv i flere generationer. Så er der også lige et håndtag af europæisk valnøddetræ og en medfølgende udstillingskasse til at fremvise herligheden.

Sådan et topklasse værktøj til madlavningen koster også en premium pris, men til gengæld får du en skarp wingman resten af livet.

I videoen herunder kommer du tættere på kniven.


Se andre seje sager om: ,