Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Sous Vide er fantastisk. Det er nemlig en let og elegant måde at forvandle et kedeligt stykke kød til et gastronomisk mesterværk, og det samme gælder alt fra fisk til grøntsager og endda også sauce.
Mulighederne er nærmest uendelige, og med en OBH Nordica Sous Vide magnetisk cirkulator har du den perfekte wingman til at trylle i køkkenet.
Her i artiklen kigger vi nærmere på den smarte Sous Vide cirkulator, og først får du lige en video med overblikket.
Perfekte resultater hver gang
Det er lige meget, om du er en garvet herre med masser af erfaring i Sous Vide, eller om du er en nybegynder, der er nysgerrig på at dyppe tæerne i det gigantiske hav af muligheder.
Med en OBH Nordica Sous Vide magnetisk cirkulator kan alle være med.
Du vakuumpakker simpelthen bare dine ingredienser – det kan du finde værktøjer til LIGE HER – og så er du klar til at smide posen i maskinen. Sous Vide er jo fransk for “under vakuum”, så det kræver, at du vakuumpakker maden.
Her kan du så indstille den ønskede temperatur i din madvare, og hvis der for eksempel er tale om et stykke kød som en Entrecote, kan du indstille temperaturen til 52 grader for rare, 55 grader for medium og 65 grader for well done. Så sørger maskinen selv for det hele og giver dig besked, når kødet er færdigt.
Okay, det er stadig ikke helt færdigt, for du skal lige give det en lynhurtig tur på panden eller grillen for at få den helt rigtige stegeskorpe. Men det er da til at klare.
Resultatet bliver nemlig et perfekt stykke kød uden gætværk, og det har den ekstra bonus, at den vakuumpakkede råvare beholder alle sine næringsstoffer og gode smag, mens kødet bliver mere mørt.
Når først du har prøvet det, er der ingen vej tilbage.
Her er OBH Nordica Sous Vide magnetisk cirkulator en lækker maskine, for med en volumen på 8,5 liter er der plads til 2,5 kilo madvarer, og der medfølger en holder til 8 vakuumpakkede portioner. Det er alligevel en del, og her sørger den lydløse magnetiske cirkulator for en jævn tilberedningstemperatur, så det hele får den samme behandling.
Selve betjeningen er lige ud ad landevejen med et stort display, hvor du kan indtaste den ønskede temperatur, og så er det ellers bare med at læne dig tilbage og vente på lækkerierne.
Hey, restauranterne derude har brugt Sous Vide i mange år, så hvorfor ikke gøre det samme derhjemme.
Er du på jagt efter nyt køkken-lir?
OBH's Sous Vide magnetisk cirkulator er en fantastisk makker til køkkenet, for den gør det både enkelt og lækkert at lave god mad.
Jeps, det rigtige grej kan gøre hele forskellen, og hvis du leder efter liret udstyr til dine udfoldelser i køkkenet, er Proshop leveringsdygtige med en hel horde af smarte varer i sortimentet. Her finder du alt fra tilbehør til Sous Vide til blendere og ting til grillen.
SE PROSHOPS UDVALG AF SOUS VIDE-PRODUKTER HER
Se andre seje sager om: sous vide