Når du lancerer en ny serie køkkenknive på Kickstarter, og dit mål allerede er nået efter syv minutter, har du virkelig gjort et godt stykke arbejde.

Og det er lige præcis tilfældet med Écriture, der allerede nu er en kæmpe succes på crowdfundingtjenesten.

Knivserien består af seks knive, og den er da også noget af et mesterværk, for knivene er blandt andet udstyret med kontravægte, så du kan ændre balancepunktet undervejs, og det er da meget snedigt, når du skifter mellem grove udskæringer og de helt fine snit. Lige meget, hvad du skærer, ligger knivene godt i hånden.

Nå ja, så er der også lige livstidsgaranti på holdbarheden.

Så er fundamentet selvfølgelig også i orden med brug af AUS-10 japansk stål, og i videoen herunder kan du se, hvorfor gastromænd verden over er helt oppe at ringe over den nye knivserie.


Se andre seje sager om: