Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Pizza er fantastisk, og på det seneste har vi set, hvordan teknologien har gjort det muligt at lave sprøde mesterværker i hjemmets trygge rammer med Cozzes lækre pizzaovne, som du kan læse mere om LIGE HER.

De geniale pizzaovne fyrer op for varmen ved hjælp af gas, hvilket betyder, at de skal bruges udenfor, men hvad gør du så, når pizzalysten melder sig og vejret ikke lige er til at kokkerere i det fri? Jo, her er der gode nyheder, for Cozze er nu klar med deres første elektriske pizzaovn, der rykker løjerne indenfor, og vi har selvfølgelig haft vidunderet forbi redaktionen til en smagsprøve.

Her i artiklen kigger vi nærmere på mulighederne for at få perfekte pizzaer med en Cozze elektrisk pizzaovn.

De bedste pizzaer hvor som helst

Helt ærligt, her på Mandesager-redaktionen er vi kæmpe fans af Cozzes pizzaovne med gas. De leverer bare varen hver evig eneste gang, for med en temperatur på hele 400 grader, skal dine kreationer bare have to minutter i ovnen, og så er de sprøde og dampende varme pizzaer klar til at blive spist.

Og det er præcis de samme dyder, der går igen i de nye elektriske pizzaovne.

Her er gassen så erstattet af en ledning på 1,8 meter, og det betyder i praksis, at du bare skal være i nærheden af en stikkontakt for at komme i gang. Det betyder så også, at du må benytte pizzaovnen indenfor, så den kan stå fremme på køkkenbordet – jeps, dit eget pizzeria i køkkenet. Her kan du selvfølgelig også rykke pizzaovnen udenfor, hvis vejret er godt, så det er det bedste fra begge verdener.

Så er spørgsmålet bare, hvad dit behov er.

Du kan nemlig få pizzaovnen i to forskellige størrelser, hvor lillebroderen på 13 tommer har plads til en pizzasten på 34 x 34 centimeter, mens storebroderen på 17 tommer byder på en 42,5 x 42,5 centimeter stor pizzasten. Hey, en pizza kan jo nærmest ikke blive for stor, og hvis der er vokseværk i familien, skal der jo serveres ordentlige portioner.

Lige meget, hvilken elektrisk pizzaovn du springer på nakken af, så medfølger der selvfølgelig pizzasten, mens du også får en smart låge til åbningen, så varmen ikke bare fosser ud og opvarmningstiden forkortes.

Cozzes nye elektriske pizzaovn rykker de perfekte pizzaer ind i dit køkken

Sprødt udstyr til det blærede udekøkken

Selve den elektriske pizzaovn er skarp nok i sig selv med en varmebestandig pulverlakering og zink behandlet stål, og der er ikke alt for mange dikkedarer over designet. Det er minimalistisk og råt.

Men hvis du er klar til at gå all in på dit pizza-eventyr, spiller det bare optimalt, hvis du krydrer det hele med et matchende udekøkken fra Cozze.

Her bestemmer pladsen derhjemme, om det skal være en model med en bredde på 1,2 meter eller på hele 1,8 meter, og så har du ellers et fedt sted med plads til din pizzaovn, mens der også er smart opbevaringsplads til alle de gadgets, der selvfølgelig hører med til et liret pizzeria. Det betyder skuffer og en indbygget affaldskurv i tillæg til den store bordplade til at klare al din madlavning.

Det hele er solidt lavet af stål, der udover den rene bordplade har fået en omgang pulverlakering til at klare det hårde liv i det fri.

Den elektriske pizzaovn kommer virkelig til sin ret med sådan et setup.

Cozzes nye elektriske pizzaovn rykker de perfekte pizzaer ind i dit køkken

Cozzes elektriske pizzaovne forhandles blandt andet af:

COZZE-PIZZA.COM

HOMESHOP.DK

BAUHAUS

BILKA

Se andre seje sager om: ,