Hvis du kombinerer ordsprogene “no pain, no gain” og “work smarter, not harder” har du sådan cirkus meget godt fat i essensen af den her anordning til armstrækkerne. Du kommer nemlig ingen vegne ved at sovse på sofaen, men på den anden side set, skal du heller ikke bare tage hovedet under armen og tonse derudad, og med Legend Pushup skal du stadig levere sved til armstrækkerne, der til gengæld bliver mere effektive. Det er hårdt og smart. Den snedige udformning af Legend Pushups giver en ustabilitet, der tvinger mere ud af dit greb, koordination og balance, og det giver en bedre træning end almindelige armstrækkere, mens du samtidig er i stand til at variere øvelsen og dermed bruge en bredere vifte af muskler. Så er der selvfølgelig ingen garanti for, at du bliver lige så ripped som gutten på billederne, men det er da bedre end at kædespise chips på sofaen.
Se andre seje sager om: Træningsudstyr