Nu er det helt officielt. Hafþór Júlíus Björnsson er verdens stærkeste mand. Ja, det har han jo været godt på vej til at blive i et stykke tid, og i Game of Thrones kaster han rundt med folk i flæng, men den enorme islænding vandt titlen som World's Strongest Man her i weekenden til konkurrencen i Filippinerne, så nu har han også papir på titlen. Han har faktisk været med i konkurrencen siden 2011, hvor det maks er blevet til andenpladser i 2014, 2016 og 2017, men i år kravlede han helt op på bjerget, og man må da virkelig sige, at The Mountain er i storform for tiden, for han vandt også 2018 Arnold Strongman Classic, så han er slet ikke til at stoppe. De islændinge er altså nogle ordentlige krabater.

The Mountain er nu officielt verdens stærkeste mand


Se andre seje sager om: