Hvis du troede, at whisky bare var noget med “aroma af tørv”, “noter af egetræ” og sådan nogle spiritus-floskler, så er det ved at være tid til at tænke lidt ud af flasken.

Og det er lige præcis, hvad det traditionsrige destilleri Highland Park fra Orkney netop har gjort, for de er gået sammen med den svenske Michelin-mesterkok Björn Frantzén om den nye 16-årige single malt Between You and I, og det er meget andet end bare klassiske smagsnoter.

Her får du ikke at vide, hvad din næse, hjerne og tunge SKAL opleve. I stedet bliver du simpelthen opfordret til at lade whiskyen vække dine egne minder og følelser.

Den ene slurk tager dig måske med tilbage i mormors køkken til juletid, den næste til en strand i Vestindien. Eller måske du bare får flashbacks til rugbrødsmadder og regnvåde campingture. Alt er tilladt.

Hele oplevelsen er pakket ind i en specialdesignet æske af Frantzén, der med spraymaling og livlige farvelag matcher både kunst, ild, hav og ikke mindst smagsnuancerne i indholdet.

Den nye Highland Park Between You and I har en vejledende udsalgspris på 1.250 kroner, og du kan se mere LIGE HER.

Highland Park Between You and I


Se andre seje sager om: ,