Så er sløret løftet for den mest potente motor i kommende flagskibsmodeller, for Qualcomm har netop fremvist den nye Snapdragon 8 Elite Gen 5.

Og ja, den er både hurtigere og mere energieffektiv – præcis som den skal være.

Chippen kører tredje generation Oryon CPU, som lover op til 35 procent bedre energieffektivitet og skulle angiveligt være den hurtigste CPU til mobiler nogensinde.

Den nye Adreno-grafikprocessor løfter spilleoplevelsen med 23 procent bedre ydelse, Hexagon-processoren er blevet 37 procent hurtigere til kunstig intelligens og der er kælet ekstra for billedprocessoren, så AI nu kan forbedre hver eneste videoframe, mens den nye X85-modem med 50 procent lavere latency i spil.

Det er selvfølgelig smart, når du skal have millisekunderne på din side.

Snapdragon 8 Elite Gen 5 dukker meget snart op i alle de store Android-flagskibe, og i videoen herunder kan du se de vigtigste features.


Se andre seje sager om: ,