Selvom Airfryeren pludselig kom ud af ingenting og overtog køkkenet, så har kogepladen stadig sin berettigelse.
Især, hvis den er lige så skarp som den her snedige fætter fra Impulse Labs.
De kalder den ganske simpelt for Impulse Cooktop, som jo egentlig bare er kogeplade på engelsk, og den ligner mere en DJ-mixer end noget til køkkenet, men det er måske meget godt.
Impulse Cooktop har fire induktionsplader med indbygget lys, så du kan se, om der er gang i varmen, og i midten er der en 12,8 tommer skærm med status på madlavningen.
Det helt smarte er faktisk selve temperaturstyringen, for der er ikke det sædvanlige 1-9 interval, så du i stedet kan styre temperaturen med millimeter-præcision, og med en maks-styrke på 10 kW, påstår Impulse Labs selv, at du kan få kogende vand på kun 40 sekunder.
Det er alligevel pænt snappy.
Se andre seje sager om: Madlavningsredskaber, Smart Home