Der er plads til 4 ton kød ad gangen på ristene i verdens største grill, og hvis du er hurtig, kan du selv erhverve den på eBay lige nu. Okay, du skal både være hurtig og have dybe lommer, for prisskiltet er også mega stort. Til gengæld får du fuld valuta for skillingerne, for som du kan se i videoen ovenover er der lir i verdensklasse på den 22 meter lange specialbyggede trailer på 40 ton, så du for eksempel kan opbevare kød og drikkevarer i en walk-in-køler og lange bajere ud til gæsterne via det indbyggede fadølsanlæg. Det er virkelig et bæst af en transportabel grillfest, der bare beviser, at alt er større i USA – og især i Texas. Hvis du forresten mangler noget at slæbe grillen rundt med, kan du lægge 325.000 kr. ekstra på bordet og få en Peterbilt-lastbil med i handlen. Den får du jo nok brug for.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere