Så kom der en ny SUV i sortimentet hos Audi, for de har netop løftet sløret for den spritnye Q6 e-tron. Endda også med danske priser og leveringsdato.

Audi Q6 e-tron er bygget på samme PPE-platform (Premium Platform Electric) som den nye elektriske Porsche Macan, men den er til gengæld lidt billigere, for Q6 e-tron koster fra 659.990 kroner, mens du skal slippe mindst 769.900 kroner for at komme bag rattet i en Porsche Macan 4.

Det betyder så alligevel ikke, at Audi har sparet på noget som helst, for du får stadig en rækkevidde på op til 617 kilometer, mens der er hurtigopladning med helt op til 270kW. Det er nok til at oplade batteriet fra 10-80% på 21 minutter.

Og så er der selve designet, som helt sikkert oser af Audi. Både udenfor og indenfor, hvor der for eksempel er et nyt buet OLED-panoramadisplay bestående det 11,9 tommer store Audi virtual cockpit og det 14,5 tommer store MMI-touchdisplay.

Det er ret lækkert, og den nye Audi Q6 e-tron kan konfigureres og bestilles hos Audis forhandlere fra 27. marts med levering til sommer.

I videoen herunder præsenterer Chris Evans den nye elbil.


Se andre seje sager om: ,