Der er stolte danske traditioner forbundet med Le Mans. Det samme gælder for LEGO.
Nu slår de to pjalterne sammen med den nye LEGO Peugeot 9X8 24H Le Mans Hybrid Hypercar, og der er tale om et virkelig gennemført sæt, som i samlet tilstand måler en halv meter i længden og består af 1.775 dele. Det giver et størrelsesforhold på 1:10 i forhold til den virkelige version.
Og det er virkelig gennemført, for der er for eksempel en 7-trins gearkasse, autentisk motor og affjedring, så du får et pragteksemplar af en racerbil at udstille derhjemme.
Hvordan den rigtige racerbil så klarer sig i Le Mans må du venter til 11. juni med at finde ud af, for der bliver der viftet med det ternede flag for 2023-udgaven af det legendariske racerløb.
Se hvad vi ellers skriver om LEGO LIGE HER.
I videoen herunder kan du i øvrigt se med, når hele bilen bliver samlet fra start til slut. Bare rolig, der er speedet op for processen, så det kun tager lidt over fire minutter.