Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Julen er lige om hjørnet, og hvis du har planer om at få venner og familie på besøg til lidt hygge, er det jo oplagt at forkæle dem med lækre cocktails. Her er Gin helt genialt til at fyre op for hyggen, og hvis du mangler inspiration til at kreere mesterværker med den herlige spiritus, så får du da lige tre af slagsen herunder.
De er lavet på tre af Tanquerays fineste flasker, som inkluderer Tanqueray 0.0%, Tanqueray London Dry Gin og Tanqueray 10.
Skål, og God Jul.
0.0 Southside
0.0 Southside er en 100% alkoholfri cocktail inspireret af den friske gin-klassiker, Southside.
DET SKAL DU BRUGE:
5 cl. Tanqueray 0.0%
2 cl. sukkersirup
1 lille kvist mynte
1 lille kvist citronmelisse
1 kardemommekapsel
3 cl. friskpresset limesaft
200 g. sukker
200 g. vand
SÅDAN GØR DU:
1. Du starter med at lave din sukkersirup. Bland lige dele sukker og vand i en lille gryde og varm den op til sukkeret er opløst. Lad siruppen køle af inden brug.
2. Nu kommer du kardemommekapslen i en shaker og tilføjer Tanqueray 0.0%, friskpresset limesaft, sukkersiruppen, mynte og citronmelisse.
3. Fyld shakeren med isterninger og ryst kraftigt i cirka 10 sekunder. Si cocktailen gennem en strainer eller køkken-si over i et cocktailglas uden is.
Infinity G/T
Infinity G/T er tænkt som en moderne og opgraderet gin & tonic, der benytter sig af hverdagsrester for at minimere madspildet i køkkenet.
DET SKAL DU BRUGE:
4 cl. Tanqueray London Dry Gin
1 l. Infinity Tonic
50 g. agurkeskræl
50 g. citronskal
100 g. sukker
12 tørrede laurbærblade
Laurbærblade
Saft fra 1-2 lime
SÅDAN GØR DU:
1. Start med at komme tonic, agurkeskræl, citronskal, limesaft, laurbærblade og sukker i en gryde og varm den op på lav varme i en time. Hvis du har et termometer, skal temperaturen helst være 60 grader. Lad til sidst blandingen køle af, si den gennem et kaffefilter og kom den i en beholder eller flaske.
2. Når du skal lave din Infinity G/T, kommer du 4 cl. Tanqueray London Dry Gin i et highball-glas og tilføjer 12 cl. af din infinity tonic.
3. Kom masser af is i, rør rundt med en barske og pynt med tørrede laurbærblade til sidst.
Fruit Basket Martini
Fruit Basket Martini er et luksuriøst, underspillet og frugtagtigt bud på den evigt klassiske Martini.
DET SKAL DU BRUGE:
5 cl. Tanqueray 10
2 cl. Belsazar Riesling Vermouth
1 cl. Empirical ‘The Plum I Suppose'
Orange bitters
Tør sherry
SÅDAN GØR DU:
1. Start med at blande Tanqueray 10, Vermouth og Empirical ‘The Plum I Suppose'. Det kan enten være i et stort blandeglas eller bare i en afrundet beholder.
2. Tilføj to dashes orange bitter samt et enkelt skvæt tør sherry.
3. Fyld nu glasset med is og rør med en lang ske i cirka 20 sekunder.
4. Til sidst hælder du din cocktail i et glas med stilk og pynter den med lidt skal fra en grapefrugt.