Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Færøerne er et barskt folkefærd med stolte traditioner avlet fra ophavet i den rå natur og oldgammel mytologi. Nu har de så også fået deres egen vodka, som giver ekstra hår på brystet.

Vi har haft Lars Code, der er Global Brand Ambassador for Nykur Vodka, forbi Mandesager-redaktionen til en snak og en smagsprøve af den nye økologiske Vodka. Og vi kan roligt sige, at det er fremragende dråber – med en snert af den farlige færøske historie.

Her i artiklen tager vi dig med på en rejse ind i Nykur Vodka, der allerede er blevet præmieret med flere priser til internationale spiritus-konkurrencer.

NYKUR Vodka

Myten om Nykur

Med en geografisk isolation helt oppe i Nordatlanten er Færøerne præget af en vild natur med omskifteligt vejr, hvor man mest af alt bare er sig selv.

“De ekstreme forhold har formet øerne og er et grundlæggende fundament for mytologien. Der findes nemlig ikke en færing, som ikke har mistet folk på havet og i klipperne – eller simpelthen, fordi de er faret vild i det harske landskab,” forklarer Lars Code.

Og sådan er myten om Nykur opstået. Nykur er en hest. Nærmere bestemt en havhest, der lokker folk til havet og tager dem ned i dybet, hvor de er fanget og aldrig set siden. Men der er en udvej, hvis Nykur har fået fat i dig. Hvis du råber NYKUUUUUUR af dine lungers fulde kraft i det øjeblik, du hives mod dybet, så undslipper du.

Det er lige præcis en afspejling af de voldsomme konsekvenser på Færøerne. Men lige meget, hvor slemt det ser ud, så er der en udvej. På samme måde er Nykur Vodka et farligt bekendtskab. Når du først smager den, drages du mod bunden af flasken, men hvis du råber NYKUR undervejs, slipper du.

NYKUR Vodka

Destilleret på færøsk urvand fra grundfjeldet

Grundelementet i enhver Vodka er vand. Og nej, vand er ikke bare vand.

“Vi benytter vand, som er forvaret i det færøske grundfjeld. Jeg kalder det urvand, for det er ikke påvirket af noget som helst. Det kommer fra et reservoir af det reneste vand, og vi er så tæt på vand som er kemisk rent, du overhovedet kan komme,” siger Lars Code.

Så tænker man sikkert, at man da bare kunne bruge kemisk vand i stedet, hvis det er renere. Men det kan man ikke, for så er der ingen mineraler til at give smag.

Den økologiske Vodka kombinerer smag og renhed med perfektion, og hemmeligheden ligger i at finde balancen mellem disse. Fremstillingsprocessen er derfor nøje udviklet og forfinet.

Lars Code forklarer:

“Vodkaen er destilleret 6 gange. Hvorfor ikke 15 eller 2 gange? En Vodka bliver ikke bedre af at være destilleret mange gange, for hver gang du destillerer den, så fjerner du noget. Du er nødt til at finde balancen, og vi mener, at den ligger lige præcis på 6 gange, for her mødes renhed, smag og alkoholstyrke uden at udkonkurrere hinanden. Det kan bære det færøske flag med stolthed.”

NYKUR Vodka

Færøernes stolthed høster priser på stribe

Selvom Nykur Vodka er en ny spiller på markedet, har den allerede opnået stor opmærksomhed i udlandet.

Og jeg skal være helt ærlig og sige, at det er fuldt fortjent. Nu har jeg jo selv dykket ned i dybet med Nykur, og jeg synes, den er silkeblød, mens der stadig er masser af smag. Det gør den yderst velegnet til at drikke rent, og den fungerer desuden glimrende som mixer.

Hvis du drikker den rent, vil jeg anbefale at nyde Vodkaen ved stuetemperatur. Du får bare mere smag ud af dråberne, og den kan sagtens bære det. Til gengæld kan du også godt tillade dig at servere den i et afkølet glas fra fryseren, hvis du absolut vil have lidt kulde.

Der er altså helt styr på indholdet i flasken – som i øvrigt er mega lækker med afdæmpede referencer til Færøerne og et fedt design – og så er der hele historiefortællingen med Færøernes barske historie og mytologi. Nykur Vodka har hele pakken.

Det er derfor ingen overraskelse, at der allerede er begyndt at komme priser fra anerkendte spiritus-konkurrencer.

Nykur Vodka har for eksempel fået fornemme priser fra Las Vegas Global Spirit Awards og en guldmedalje fra The EUROPE Wine & Spirits TROPHY i Luxembourg, der er en kæmpe konkurrence med 85 dommere fra spiritus-branchen.

Og ved du hvad, det her er bare fremragende Vodka fra Færøerne. NYKUUUUUUR…

 


Se andre seje sager om: