I lørdags satte The Mountain ny verdensrekord i dødløft med hele 501 kilo, og det så ud til, at han kunne have løftet endnu mere.
Det er jo fuldstændigt vanvittigt, at en mand kan løfte over et halvt ton, men The Mountain er heller ikke en almindelig mand. Og så er der alle forberedelserne.
I videoen herunder giver Hafthor Bjornsson et kig i kulisserne i forberedelserne til rekorden, mens du også får den imponerende bedrift. Du kan med fordel spole et kvarter ind i videoen, hvis du bare vil gå direkte til løftet.
Ikke færdig endnu
Faktisk var Hafthor Bjornsson så overskudsagtig efterfølgende, at han lige var klar på nye løjer. Derfor udfordrede han straks Eddie “The Beast” Hall til en boksekamp. Eddie Hall havde den foregående rekord i dødløft på 500 kilo, som han satte tilbage i 2016.
Ifølge The Mountain er han blevet tilbudt en kontrakt af CoreSports med en præmiesum på 7 cifre, og nu skal Eddie Hall bare underskrive kontrakten for at sætte gang i det episke opgør.
The Mountain sagde:
“‘Eddie, I just knocked out your record and now I’m ready to knock you out in the ring. Time to put your fists where your big mouth is and sign the CoreSports contract.”
Og ved du hvad? Eddie Hall er mega klar, for han svarede igen med videoen, du ser herunder. Det bliver en syg kamp.
Se andre seje sager om: The Mountain, Træning