Rolig, rolig, rolig. Der kommer ingen spoilere for Avengers: Endgame lige her, så du kan trygt læse videre, selvom du endnu ikke har haft fornøjelsen af at se den fremragende film. Vi nøjes bare med at sige, at den her Infinity Gauntlet kødhammer IKKE tager halvdelen af dit kød.
Til gengæld er det en fed måde at mørne kødet på, for det foregår på ægte Thanos-manér. Selve handsken er lavet af rustfrit stål belagt med guldfarve, og der medfølger selvfølgelig opskrifter på opfindsomme retter som Infinity Cutlet, Pepper Chicken Potts Pie, Hawkeye Steak, End “Game” Pie og Stark Tartare. Ja, undskyld det er på engelsk, men det giver bare knapt så meget mening på dansk.
Og så til de dårlige nyheder. Du kan slet ikke købe den. Infinity Gauntlet Meat Tenderiser er kun et koncept fra webshoppen Firebox, men som de selv skriver, hvis du prøver at lægge den i kurven: “This isn't real. It really f*cking should be. But it's not. Sorry.”
Se andre seje sager om: Avengers Endgame, Infinity Gauntlet Meat Tenderiser, Thanos