Helt ærligt, den første “Dune” – eller genindspilningen, for David Lynchs film fra 1984 er vel den første – var lidt af en sejtrækker.
Men det ændrer ikke ved, at den var flot. Og nu er det så blevet tid til den længe ventede 2'er.
Det er selvfølgelig Denis Villeneuve – instruktøren bag “Prisoners”, “Sicario”, “Blade Runner 2049” og “Arrival” – som endnu engang indtager instruktørstolen, og der er et gensyn med Timothée Chalamet, Zendaya, Oscar Isaac, Jason Momoa, Josh Brolin, Javier Bardem, Dave Bautista, Stellan Skarsgård og Rebecca Ferguson.
Du ved, storfilm skal jo have de største stjerner.
Så bliver det selvfølgelig spændende at se, om der kommer mere fart over feltet i “Dune: Part Two”, men mon ikke, det er tilfældet.
Der er i øvrigt også kommet mere info om spillelængden, og hvor den første “Dune” fra 2021 rullede end på 2 timer og 35 minutter, så er den her oppe at ringe på hele 2 timer og 46 minutter. Ja, du kan godt begynde at træne blæren.
Nå, men den spritnye trailer ser du i videoen herunder.
Se andre seje sager om: TV-serier og film