Hvordan går du egentlig og har det?

Ja, det er helt i orden at mærke efter, og det kan vi mænd sgu godt blive lidt bedre til.

Derfor er det fedt, at The Distinguished Gentleman’s Ride sætter fokus på mænds helbred både fysisk og mentalt. Det gør de for eksempel med et årligt event, hvor mænd i alle aldre klæder sig fint på og kører på motorcykler i samlet flok for at samle penge ind til forskning i mænds helbred med særligt fokus på prostatakræft og mental sundhed.

Det er god stil.

Og nu er du inviteret med til en aften med manden i fokus. Det hele foregår hos Haaning Collection omgivet af fede biler onsdag d. 2. februar 2022 fra klokken 17.30 til 19.30.

Her kan du virkelig dykke dybere ned i din manddom med fokus på, hvordan vi kan udvikle os som mænd, og hvordan vi undgår kriser eller ensomhed. Tager vi ansvar for os selv og vores nærmeste?

Mikkel Braginsky, forfatteren bag bogen “hankøn” foredragsholder, coach og vært på podcasten af samme navn, vil komme og hjælpe os afsted på rejsen til at blive en bedre udgave af os selv. Mads Christensen vil dele ud af sin erfaring som mand på både godt og ondt, og han vil fortælle små røverhistorier i løbet af aftenen.

Alle er velkomne, så tag din ven, far, bror eller søn under armen og book jeres billetter nu. Det bliver hyggeligt.

KØB BILLETTER HER

The Distinguished Gentleman’s Ride sætter fokus på mænds helbred både fysisk og mentalt