Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Lige siden jeg besøgte VR Racing Denmark første gang tilbage i februar, har jeg været fuldstændigt solgt på hele oplevelsen. Det er simpelthen det fedeste ræs, for det er ultra realistisk, og det er faktisk det tætteste du kommer rigtig racing uden at sidde i en rigtig racerbil.

Du kan læse vores første artikel om VR Racing Denmark LIGE HER.

Og det bliver bare endnu federe, når du er sammen med vennerne, for I kan være helt op til 26 afsted på samme tid, hvor I så kan køre 13 personer ad gangen.

Her i artiklen kigger vi nærmere på, hvorfor en omgang VR Racing er oplagt til næste herretur, julefrokost, firmaevent eller egentlig hvad som helst, og først får du lige en video herunder, hvor jeg giver en rundtur.

SE MERE HOS VR RACING DENMARK

Konkurrence der giver sammenhold

Lad det bare være sagt med det samme. Du må gerne give den maks gas hos VR Racing Denmark med alkohol i blodet. Præstationerne bliver nok bedre, hvis du er helt appelsinfri, men når vi hygger sammen, er et par øl bare med til at gøre det hele lidt sjovere.

Det synes jeg i hvert fald.

Det er også sjovere med lidt konkurrence, og hos VR Racing Denmark har de 13 komplette stationer, så I kan ræse 13 personer ad gangen. Mod hinanden. Du kan selvfølgelig også troppe op helt på egen hånd og sætte dig til rette, eller I kan være helt op til 26 gutter på tur. Her kan I så gå sammen i makkerpar og springe på nakken af en Le Mans pakke, hvor I skiftes til at styre bilen.

Og tro mig, I får brug for pauserne, for hele oplevelsen er så realistisk, at du virkelig skal bruge kræfter for at få bilen rundt på banen. Du bliver kastet rundt i svingene, og når du hakker bremsen, ryger du frem i sædet. Nøjagtigt som i virkeligheden.

Det er lige præcis sådan noget, der giver ekstra sammenhold, og det er virkelig en fed oplevelse at lave sammen.

Rammerne er nemlig perfekte til mandehygge, for hos VR Racing Denmark bruger de det bedste af det bedste udstyr, så det hele bliver så realistisk som muligt.

SE MERE HOS VR RACING DENMARK

VR Racing Denmark

Kvalitetsudstyr til en kvalitetsoplevelse

Hos VR Racing Denmark bruger de topmoderne 5D-simulatorer, som består af et sæde med bevægelse, rat med force feedback, vindgeneratorer, surround-headset med 3D-lyd og selvfølgelig et VR-headset.

Det betyder, at du mærker hvert et bump på banen på din egen krop. Når du kører i en åben bil som en F1-racer, får du vinden i ansigtet. Når du drejer ind i et sving, mærker du modstanden i rattet og skal kæmpe med at bevare kontrollen.

Det er faktisk helt sygt, hvor realistisk det føles.

Og her er en kæmpe del af realismen VR-headsettet. Når du tager det på, så sidder du i racerbilen, hvor du kan kigge i alle retninger, og du bliver bare bombarderet med sanseindtryk. Hele verden forsvinder omkring dig, og du er fuldstændigt forgabt i at styre bilen.

Så er der lige den sidegevinst, at du også er iført racerdragt uden ølmave, når du kigger nedad dig selv.

Det er så langt fra et computerspil, du kan komme. Det er så tæt på den virkelige oplevelse, du kan komme. Ja, du bliver faktisk blæst bagover af realismen. Så hvis du er på jagt efter noget fedt at lave sammen med gutterne, er det her den helt perfekte oplevelse, som I aldrig kommer til at glemme.

Især ikke, hvis du giver drengene baghjul.

SE MERE HOS VR RACING DENMARK

VR Racing Denmark


Se andre seje sager om: , ,