Denne artikel indeholder reklame.

Har dig og vennerne planlagt at skulle ud på en længere vandretur sammen? Skal I ud og nyde naturen i fulde drag? Det lyder rigtig dejligt, men hvad skal I egentlig have med, har I styr på det?

Undersøg forholdene på lokationen

At skulle vandre en længere tur kræver en smule forberedelse, således at I har alle de mest essentielle ting på plads. Når alle disse ting er på plads, kan I glæde jer til at få en god og positiv vandretur sammen.

Når I har fundet frem til et sted, hvor I vil vandre, er det en god idé, at I sætter jer ind i forholdene i området. Det gælder både i forhold til terrænet, samt hvordan vejrforholdene er på det tidspunkt, I skal afsted.

Det udstyr, I skal have med, afhænger nemlig af de førnævnte forhold. Der er stor forskel på, hvad I skal have med i forhold til, om det er Caminoen eller en tur i de svenske skove, der er jeres mål.

Få tjek på udstyret

Efter I har fået styr på, hvor vandreturen foregår og forholdene i området, er det på tide at kigge på, hvilket udstyr I skal have med. Her kommer en gennemgang af de mest relevante ting.

Vandresko

Det er vigtigt at have de rigtige vandresko på i forhold til det terræn, I skal gå i. De rigtige vandresko giver den rette støtte og forhindrer problemer med fødderne. Eksempelvis kræver et bjergrigt og stenet terræn vandresko, der er robuste, støttende og går lidt højere op om anklen. Andre overvejelser, der skal foretages, er, om I skal gå i et fugtigt område og hvilken temperatur, der skal vandres i. Disse forhold stiller ligeledes specielle krav til vandreskoene.

Sokker

For at sikre at fødderne har optimale forhold under vandreturen, er det værd at kigge på specielle strømper, der er lavet til vandring. Vælg de strømper, der er passende til formålet ved at kigge på, om I har brug for hurtigtørrende sokker eller sokker med ekstra polstring.

Bukser eller shorts?

Skal I gå i et område, hvor vejret er omskifteligt, kan det være en fordel at vælge bukser, hvor du kan lyne den nederste del af, så det bliver til shorts.

Overdele

Overdele, der skal medbringes, skal være baseret på vejrforholdene. En varm tur kræver en T-shirt, der er svedtransporterende, mens vandring i et køligere område kræver en fleece.

Jakke

Overvej altid at tage en åndbar og vandtæt jakke med selv, hvis vejret er godt. Vejret er ikke altid til at stole på og kan være meget omskifteligt.