Der er mange måder at flashe sin rigdom på. Dyre biler, ure, tøj. Og selvfølgelig også kreditkort.
Nu er Visa så klar med et eksklusivt kreditkort, der er forbeholdt de allerigeste.
Det hedder Visa Billionaire Card, og det bliver kun tilbudt til 150 særligt udvalgte milliardærer, der så får særlig adgang til den specielle klub Billionaire Society.
Bare rolig, det gør ikke noget, hvis du aldrig har hørt om klubben, for det er altså også en eksklusiv omgang. Den blev faktisk stiftet tilbage i 1998 af den kontroversielle forretningsmand, F1-boss og generelt bare verdensmand Flavio Briatore.
Nå, men medlemmer af Billionaire Society får altså adgang til ellers lukkede fester, events og koncerter, så de for eksempel kan komme til Super Bowl, Burning Man og Coachella, og det er alligevel noget, de rige gerne vil betale for.
Her er det så ekstra fedt, at Visa har allieret sig med den højprofilerede producent af smykker og fede ure, Jacob & Co., for at lave selve kortet, der selvfølgelig er belagt med guld og diamanter.
Hey, hvis du er rig, vil du nok også gerne vise det.
Se andre seje sager om: Formel 1