Xander Cage is back. Yessir, Vin Diesel er klar i xXx: The Return of Xander Cage, og du kan se den første trailer for filmen i videoen ovenover. Det ligner jo præcis, hvad man kan forvente. Og det er en god ting. Så kan det selvfølgelig godt være, at du skal vente helt til 20. januar næste år, før du kan se filmen i biografen, men så kan du til gengæld glæde dig til fuldstændig vanvittig action – hvem står for eksempel på ski i en jungle – mens der også er eye candy i form af piger som Ruby Rose og Nina Dobrev. Xander Cage er nemlig heller ikke helt dum med damerne.