Den har først premiere 1. juni næste år, men hypen begynder allerede nu, og den første teaser-trailer til Deadpool 2 er lige så bizar, som du regner med. Men det er bare fedt, og her i videoen kan du nyde den første af mange smugkig på den kommende superheltefilm. Ryan Reynolds er selvfølgelig tilbage i rollen som Deadpool, og han får følgeskab af Josh Brolin som Cable, der virkelig har været en tur i træningscentret for at blive klar. Hvad handler den så om? Tjah, det kommer i hvert fald ikke til at blive som den officielle synopsis, der blev frigivet sammen med teaser-traileren, for den lyder sådan her:

“After surviving a near fatal bovine attack, a disfigured cafeteria chef (Wade Wilson) struggles to fulfill his dream of becoming Mayberry's hottest bartender while also learning to cope with his lost sense of taste. Searching to regain his spice for life, as well as a flux capacitor, Wade must battle ninjas, the yakuza, and a pack of sexually aggressive canines, as he journeys around the world to discover the importance of family, friendship, and flavor – finding a new taste for adventure and earning the coveted coffee mug title of World's Best Lover.”

Det skal nok blive godt lige meget hvad de finder på.