Nå ja, okay, så du er til store røve? Det er vi vel alle et eller andet sted. Og Lumma Design gør din Range Rover Velar ekstra bred. De kalder selv løsningen for CLR GT Wide body styling-kit, og resultatet er 50 mm. ekstra i bredden takket være nye skærme, ny for- og bagkofanger, luftindtag i kølerhjelmen, 23 tommer fælge og fire afgangsrør med en ny diffuser. Det er aggressive sager. Og oveni hatten får du alu-pedaler, sportsrat og nye måtter i kabinen at hygge dig med. Så bliver en Range Rover Velar vel ikke ondere.