Det er fire år siden, Ferrari præsenterede deres 488 GTB, og nu er tiden kommet til at afsløre afløseren. Sig pænt goddag til den nye Ferrari F8 Tributo. Herunder får du en stribe billeder af den frække italiener, og så er det da værd at nævne, at Ferrari F8 Tributo er udstyret med Ferraris kraftigste V8'er nogensinde, der leverer 720 hestekræfter og et moment på 770 Nm takket være en slagvolumen på 3,9 liter og to turboer. Ja, der er ingen elektrisk hjælp. Præstationerne rækker til 0-100 km/t på 2,9 sekunder og en topfart på 340 km/t. Bilen bliver officielt præsenteret på Geneva International Motor Show i næste uge, hvor Ferrari også kommer med de officielle priser. Det bliver IKKE billigt.
Se andre seje sager om: Ferrari, Ferrari F8 Tributo