Vil du se, hvad der sker, når man blander et stealthfly og en bil? Så kig lige nærmere på den her onde slæde. Den er speciallavet til det amerikanske luftvåben, så du skal ikke regne med at se den foran din lokale grillbar, og det er nok også meget godt, når man tænker på, at U.S. Air Force Dodge Vapor ligner noget, der kan smadre en lille landsby på et splitsekund. Og den er læsset med fede detaljer. Udover det matsorte ydre med Lamborghinidøre, er bilen nemlig udstyret med et 360 graders termisk kamera på taget, der sender billeder direkte ind til skærmene i kabinen, så du slet ikke behøver kigge ud ad ruden og bare kan liste afsted i Stealth-mode. Lækkert. Så er der selvfølgelig også lige en røvfuld Stinger-missiler i bagenden, men det er faktisk bare lattergas og en del af det pumpede lydsystem til at levere høj musik eller amerikansk propaganda på missionerne. Det er jo også en slags våben.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere