Denne artikel er lavet i samarbejde med Autouncle

Flere og flere køber elbiler, og der er efterhånden mange forskellige elbiler på det danske marked. Du har måske købt en del benzin- eller dieselbiler igennem dit liv, men sandsynligvis er det nyt at købe elbil.

Derfor kan det også være svært at finde den rette elbil, hvis du ikke ved, hvad du skal kigge efter. Herunder har vi samlet en række ting, som du generelt skal være opmærksom på, hvis du overvejer at skifte fra benzin- til elbil.

Fordele ved elbiler

Der er mange fordele ved elbiler, og derfor er der også flere og flere som tilvælger denne type af bil fremfor benzin- og dieselbiler.

Først og fremmest er elbiler mere skånsomme for miljøet, da de forurener mindre. Samtidig er de også billigere i drift, hvilket også kan være en god motivation til at skifte til elbil.

Mange tror, at elbiler er dyre at reparere, men det er ikke sandheden. Elbiler skal sjældnere repareres end benzin- og dieselbiler og prisen er cirka den samme. Ved nogle bilmodeller er det dyrere, mens andre modeller af elbiler er billigere at reparere.

Prisen for reparation kan være god at undersøge, da der kan være stor variation.

Bilens batteri og rækkevidde

Når du vælger en elbil, skal du primært være opmærksom på, om bilens batteri og rækkevidde passer til dine behov. Umiddelbart er der naturligvis det logiske sammenhæng, at en bil med større batteri også har en længere rækkevidde, men der er også flere faktorer, som du skal tage højde for.  En stor bil kan for eksempel godt have et større batteri end en lille bil, men derfor kan den lille bil sagtens have en længere rækkevidde, fordi bilen vejer mindre.

En elbils batteri måles i kWh, som står for kilowatt-timer. Generelt er batteriet én af de dyre elementer på en elbil, og derfor koster det også mere, hvis du skal have en bil med en lang rækkevidde. Du kan dog komme længere med et mindre batteri, hvis du vælger en lille og let elbil.

Standarder for måling af rækkevidde

Rækkevidde måles indenfor tre forskellige standarder, som er NEDC, WLTP og EPA. NEDC plejede at være den mest anvendte standard i Europa, mens WLTP oftere bruges i dag. WLTP er mere realistisk, mens NEDC ofte har haft en tendens til at være for optimistisk.

NEDC bruges også til at regne rækkevidden ud for kørsel med benzinbiler. Her har regnemodellen også en tendens til at være for optimistisk, da rækkevidden er udregnet under helt optimale forhold, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

EPA er den sidste standard og også den standard som anvendes i USA. EPA er også ret nøjagtig, og man kan sige, at den også er den mest pessimistiske af de tre standarder. Dette er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, da du kan være næsten helt sikker på, at du som minimum har den rækkevidde, som er angivet i EPA.

Vælg den rette rækkevidde

Bilforhandlere er ofte gode til at skabe forvirring vedrørende rækkevidden på elbiler. De vil ofte være tilbøjelige til at bruge NEDC-standarden, mens WLTP angives med små bogstaver nederst i salgsopstillingen.

Når du kigger på elbil, skal du især være opmærksom på bilens rækkevidde, og den kan du kun vurdere korrekt, hvis du har styr på de forskellige standarder indenfor måling af rækkevidde.

Husk på – det er altid bedre at få en bil med for lang rækkevidde. Det er langtfra optimalt, hvis bilens rækkevidde ikke er tilstrækkelig i forhold til dine behov.

Kig efter elbiler til mindre end 400.000 kroner

Hvis du vil købe elbil, er det en god idé at finde en elbil, som koster mindre end 400.000 kroner. Hvis du køber en elbil i denne prisklasse, kan du få den uden registreringsafgift, hvis du køber den i løbet af 2020.

Dette vil være en betragtelig besparelse, som du kan læse mere om, hvis du besøger SKAT’s hjemmeside. Reglerne kan virke en smule komplicerede, men du er under alle omstændigheder sikret, hvis du køber en elbil til mindre end 400.000 kroner.

Der findes mange elbil i denne prisklasse, og du behøver ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Held og lykke med dit køb af elbil.


Se andre seje sager om: