Til næste år kommer BMW med en stærk udfordrer til Tesla i form af den nye BMW i4. Derfor har de lige afsløret konceptet for den kommende elbil i form af BMW Concept i4, og de forsikrer omverdenen om, at den endelige produktionsmodel skulle være meget lig konceptet. Vi krydser fingre, for bilmærkerne har det jo med at føre sig frem med koncepterne og så skrue ned for blæren, når det kommer til stykket.

Hvorom alting er, så gør BMW Concept i4 det godt. Under overfladen finder du femte generation af eDrive-teknologien, som også kommer i iNext og iX3, og her får du 530 hestekræfter og en batteripakke på 80 kWh at lege med. Det skulle give en rækkevidde på 600 kilometer ifølge WLTP-standarden og en tid fra 0-100 km/t på 4 sekunder.

Designmæssigt fortsætter BMW stilen med den massive frontgrill, og det er der jo mange meninger om. Den er i hvert fald kontroversiel, for selvom mange elsker den store grill, er der godt nok også mange der hader den. Hey, man kan ikke gøre alle glade. Det kan du jo selv danne dig en mening om, når du kigger nærmere på elbilen i videoen herunder.


Se andre seje sager om: , ,