Det er ret let at genkende en Honda Civic Type R, men det er til gengæld svært at følge med den lille hatch på landevejen. Og det bliver sværere med den nye udgave af raketten. Honda har nemlig lige afsløret 2015-versionen af deres Civic Type R, og den buldrer igennem med 310 hestekræfter fra den helt nye toliters VTEC-motor, der er i stand til at levere 400 Nm allerede ved 2.500 omdrejninger, mens den ikke har noget problem med at suse helt op til 7.000 omdrejninger i minuttet. Det er en lille vildbasse. Og så kan det godt være, at tiden fra 0-100 km/t på 5,7 sekunder ikke blæser sokkerne af konkurrenterne, men Honda har lige bevist deres fartmonsters evner ved at snuppe banerekorden for forhjulstrukne biler på Nürburgring med 7 minutter og 50 sekunder. Wow. Og du kan selv trykke speederen i bund, når den nye Civic Type R rammer forhandlerne til sommer.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere