Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Der er god stil, og så er der god stil. Det Schweiziske urmærke Oris oser af god stil på flere niveauer, for deres ure er smukke mesterværker lige til at udstille på håndleddet, og de er desuden dybt engageret i miljøet og beskyttelse af truede dyr og planter verden over.

Det har vi blandt andet set med deres Whale Shark Limited Edition og deres Source Of Life Limited Edition.

Begge specialmodeller er baseret på deres blærede Aquis-dykkerur, som i forvejen findes i et hav af lækre varianter. Og nu bliver den ydre æstetik krydret med et ekstra skud indre kvalitet, for Aquis bliver nu udstyret med det nye inhouse urværk fra Oris kaldet Cal 400.

Oris

Præcision og pålidelighed

Det nye CAL 400 værk er et mekanisk mesterværk, og derfor er Aquis-serien selvfølgelig designet med safirglas på bagsiden, så du får frit udsyn til at nyde de indviklede bevægelser. Ja, det er sådan noget der ikke skal gemmes væk.

Og det er ikke bare en nydelse for øjet, for med 5 dages gangreserve får du masser af frihed, mens der desuden er en nøjagtighed på -3 til +5 sekunder per dag. Det er altså ret præcist takket være blandt andet udvidet antimagnetisme, og i praksis betyder det, at du ikke skal indstille tiden konstant.

Smid så lige 10 års servicegaranti oveni hatten, og så har du både en præcis og pålidelig følgesvend på armen.

Her er det også ekstra fedt, at Oris har valgt at lægge det nye værk i en basis Aquis-model, så nyheden kommer de mange til gode og ikke kun de få, som det ville være tilfældet, hvis de havde lagt værket i en limiteret high end model. Det gør mange andre brands, men ikke Oris.

SE MERE OM CAL 400 HOS ORIS

Oris

Ny specialmodel af genbrugsplast

Så er vi tilbage til det der med god stil på flere niveauer. Oris er faktisk allerede CO2-neutrale, hvilket er resultatet af en årelang tilstræbelse for konstant at forbedre produktionen i forhold til at respektere den verden, der omgiver os.

Og nu er de klar med specialmodellen Aquis Upcycle. Her er selve urskiven lavet af genbrugsplast opsamlet fra verdenshavene, som på den måde får nyt liv på din arm i stedet for at flyde rundt og forurene.

Det er fuldstændig i tråd med hele filosofien hos Oris om at respektere Jorden.

Så er det bare en bonus, at Aquis Upcycle netop på grund af det genbrugte plastik får et unikt udseende, hvor der ikke findes to identiske ure. Det sammenpressede plastik er nemlig ikke tilført ekstra farve, så udseendet bestemmes af det brugte plastik.

Hey, du redder ikke planeten ved at købe et ur, men det her er da et skridt i den rigtige retning.

SE MERE OM AQUIS UPCYCLE HOS ORIS

Oris


Se andre seje sager om: