Det har altid været sådan, at hvis du var på jagt efter et stærkt ur, der kunne klare et hårdt liv, så var Casio G-Shock det oplagte valg. Nu gælder det så også, hvis du leder efter en fitnesstracker til armen. Det nye Casio G-Squad GBD-H1000 er nemlig deres første G-Shock med indbygget pulsmåler.

Her i artiklen kigger vi nærmere på det fede ur, og lad os lige starte med en motivations-video, der samtidig viser Casio G-Squad GBD-H1000.

Din nye træningsmakker holder dig i ørerne

Du kan selvfølgelig godt sjusse dig frem til præstationerne og bare tage en løbetur for at koble af. Men når du træner og gerne vil forbedre dig, er det vigtigt at holde styr på statistikkerne.

Her hjælper Casio G-Squad GBD-H1000 med sine fem sensorer. Den indbyggede optiske pulsmåler måler med stor præcision din puls ved at registrere blodflowet under huden, og så er der selvfølgelig kompas, termometer, en tryksensor, et accelerometer og GPS-funktionalitet til at levere en komplet samling data omkring dine svedeture.

Informationerne kan du følge med i undervejs på din løbetur, og du kan selvfølgelig analysere på det fulde overblik efter endt træning for at følge med i, hvordan det går fremad med formen.

Det er lige præcis sådan en træningsmakker, der motiverer dig fremad mod at blive endnu bedre.

Casio G-Squad GBD-H1000

Fundamentet er hårdførhed

Det er ikke tilfældigt, at Casio G-Shock er verdensberømt for at være ekstremt hårdføre ure, for hele hemmeligheden ligger i det snedige design.

Casio kalder det selv for Triple G Resist, og det dækker over en unik modstandsdygtighed overfor hårde stød, vibrationer og centrifugalkræfter ved at opbygge urkassen med et hult design, hvor urværkets dele er ophængt på en nærmest svævende sammensætning og dermed er adskildt fra ydre påvirkninger. I praksis betyder det, at du kan banke, ryste, kaste og generelt være et svin uden at påføre nogen som helst skade på uret. Din krop går nok i stykker først. Så hjælper det selvfølgelig også, at urene er belagt med stål eller hård plastik på ydersiden, der er så godt skruet sammen, at vandtætheden er garanteret helt ned til 200 meter under havets overflade.

Resultatet er et ur, der er stort set umuligt at ødelægge, og derfor er det nye Casio G-Squad GBD-H1000 den perfekte makker til træningen. Det nytter jo ikke noget, at uret går i stykker, når du træner igennem.


Se andre seje sager om: