Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Er du træt af at betale skjulte gebyrer til din bank? Det er vist et spørgsmål, ingen mennesker i verden kan svare nej til. Men hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, kan du bare smutte, og hos Lunar Way dufter der langt bedre helt uden trælse gebyrer. Jeg bruger selv banking-appen på min mobil, og det er økonomi på den fede måde. Og den moderne måde. Her følger mine tanker omkring, hvorfor det er federe at bruge Lunar Ways app i stedet for en almindelig bank.

Ny dansk banking-app respekterer dine surt tjente penge og dropper skjulte gebyrer

Gratis, gratis, gratis

Det hører du nok også hos de traditionelle banker. Men så viser det sig hurtigt, at der alligevel falder gebyrer hist og pist. Det er faktisk noget pis og en ekstremt dårlig service, som andre brancher slet ikke ville kunne slippe afsted med. Tænk hvis du lægger et par sokker til 29 kroner på disken i H&M, og så viser kasseapparatet 33 kroner, fordi du da lige skal betale for den luft du har hevet ned i lungerne inde i butikken og den slitage dine fodtrin har medført på gulvet. Det holder ikke, vel?

Hos Lunar Way koster det, hvad det koster. Og prisen er gratis. Det betyder altså, at du ikke skal have penge opad lommen, når du opretter en konto og bruger det tilhørende kort. Jeg bruger mit kort til alt i hverdagen, og det er fedt, at der aldrig dukker en af de der trælse posteringer op i oversigten med teksten “gebyr”. Dem gider man bare ikke se på.

Ny dansk banking-app respekterer dine surt tjente penge og dropper skjulte gebyrer

Det er mega nemt at komme i gang og bruge

Du trykker bare på det her link – så ryger du automatisk videre til App Store eller Play Butik afhængig af din mobiltelefon – og så henter du appen. Herefter opretter du dig ved hjælp af dit NemID og billedlegitimation, og det tager bogstaveligt talt 5 minutter. Jeg gjorde det på 4 minutter, men jeg er også hurtig. Så er du simpelthen i gang. Det er vigtigt at understrege, at du sagtens kan have din normale bank ved siden af Lunar Way, for du overfører bare penge til kortet eller får din løn til at ryge direkte derind, og så kan din gammeldags økonomi stå og passe sig selv i skyggen af det moderne fremskridt.

Udover de manglende gebyrer, får du en række snedige værktøjer ved hånden direkte i appen. Nå ja, når jeg skriver appen, så mener jeg appen. Lunar Way er ikke en bank. Der er ingen fysiske filialer, for den findes kun på app, hvor du så også får direkte support og håndterer hele din økonomi. Det lyder simpelt, og det er det også. Tilbage til værktøjerne. Du får selvfølgelig et overblik over dit forbrug vist på en overskuelig og brugervenlig måde, mens funktionen “Mål” lader dig oprette en opsparing til at købe en bestemt genstand, rejse, indskud til bolig eller udbetaling til bil, og så følger du med og får motivation direkte i appen, der også kan betale dine regninger med funktionen “Pay My Bill”. Ja, det er der andre banking-apps, der kan, men her får du bare en følelse af enkelhed og tryghed på samme tid. Der er styr på det hele.

 

Er Lunar Way det rigtige for dig?

Det kan du vist bedst selv svare på. Jeg kan blot sige, at jeg er virkelig glad for appen, selvom det lige krævede lidt tilvænning i starten, for der er trods alt en klang af autoritet over at have sine penge hos Danske Bank modsat en moderne banking-app. Det er jo en møg gammel institution og pænt troværdig. Men her er kodeordet lige præcis gammel – nærmere bestemt gammeldags. En af grundene til, at bankerne kaster så mange skjulte gebyrer efter din tegnedreng er jo, at de skal fylde aktionærernes lommer, og det er der desværre kun én der kan gøre. Forbrugeren. Dig. Mig. Det skal Lunar Way ikke. Bevares, de skal da tjene penge lige som alle andre, men deres forretningsplan er mere fair og mindre profit-grådig, så du ikke bliver udsat for de ufine metoder. Det er da virkelig svinsk at lade dig betale for noget, du slet ikke har kontrol over. Derfor er det vigtigt at vise bankerne, hvem der bestemmer.

Og det føler jeg, at jeg selv gør med Lunar Way. Det her er fremtiden for privatøkonomi, og det er fedt at være med på vognen.


Se andre seje sager om: