Af Peter Frøkjær / Mandesager

Hånden i vejret, hvis du er vild med whisky. Det er jeg, og så er det jo bare fedt at arbejde hos Mandesager, hvor en del af jobbet består i at smage på alle mulige former for spiritus. Heriblandt en del whisky. Ja, det er et forfærdeligt hårdt arbejde, men nogen skal jo som bekendt gøre det.

Hvis du så allerede har hånden i vejret, er det her en god mulighed for dig til at udvide horisonten i forhold til de gyldne dråber. Du kan nemlig komme med til en online smagning af seks fantastiske whiskys, og den løber af stablen d. 24. oktober 2020 fra klokken 19.00 til 21.00.

Smagningen er ledet under kyndig vejledning af Brand Ambassador Matias Svensson fra Diageo og whiskyeksperten Dennis Klindrup fra Smagning.com, der holder dig i hånden og guider dig gennem alt fra smagsnoter til tilhørende historier fra flaskernes rige arv. Jeg har selv været til en del smagninger, og hver gang har jeg fået fed viden på området.

De seks whiskys i smagningen er:

Copper Dog – ny lækker whisky som start!

Clynelish fra serien Game of Thrones – elegant, lækker og velsmagende!

Mortlach 16 år – The Beast of Dufftown!

Blair Athol 23 år Special Release – fantastisk, intet mindre. Og så på fadstyrke!

Caol Ila 15 år Special Release Unpeated – en anderledes, men fantastisk Caol Ila oplevelse på fadstyrke!

Talisker 15 år Special Release – Endnu en Special Release, med røg, udkig til Atlanterhavet og på fadstyrke!

Whiskysmagning

Selve smagningen fungerer ved, at du modtager prøveflasker på 3 eller 5 cl. af de seks varianter samt en liste over udvalget, og så er du klar til at deltage online. Det betyder, at du kan gøre det i ro og mag derhjemme, hvor du selvfølgelig også kan invitere et par gutter til at deltage i løjerne.

Her anbefales det, at du forsyner dig selv med et såkaldt Glencairnglas, som er ideelt til at trække aroma og smagsnoter ud af den fine spiritus. Helst et glas per whisky, så du har mulighed for at sammenligne dem. Men du kan også nøjes med et enkelt og skylle mellem hver omgang.

Hvis du endnu ikke har et Glencairnglas, finder du det LIGE HER. Hey, du kan jo lige så godt få grejet i orden.

Se andre seje sager om: