Hvis du er typen, der foretrækker en skarp til maden, skal du lige give dig selv en rygklapper. Det er virkelig en af livets store forkælelser. Hvis ikke, så prøv det. Lige meget hvad, så kan du i hvert fald forkæle dig selv med fremragende whisky og mad, når Singleton og Restaurant Roxie i hjertet af København afholder deres specielle Pop-Up middag. De kalder det selv for Bite Me by Singleton, og det foregår d. 8. august. Her i artiklen kigger vi nærmere på de herligheder, der venter forude.

Singleton og Restaurant Roxie lancerer Pop-Up middag til whisky-fans

Miniatureretter med stor smag

Filosofien bag Bite Me by Singleton er, at du skal smage på så meget som overhovedet muligt. Derfor får du serveret seks forholdsvis små retter, der tilsammen udgør et stort måltid, og det giver muligheden for at komme vidt omkring på smagsløgene, mens du samtidig får fyldt maven helt op.

Her passer Single Malt whiskyen Singleton of Dufftown 12 Year Old perfekt ind i mikset, fordi den tilfører en sødere og mere delikat smag end de fleste andre på markedet. Balancen mellem de delikate smagsnoter, blødheden og aromaerne af frisk frugt, honning og vanilje gør den på mange måder det optimale første skridt ind i whiskyverdenen – og en optimal makker til et godt måltid mad, der samlet giver en udfordrende oplevelse med forskellige smage.

Singleton og Restaurant Roxie lancerer Pop-Up middag til whisky-fans

Fremragende fusion

Middagen bliver afholdt i samarbejde med Restaurant Roxie midt i København, som med sin urbane, uformelle og moderne stil og indretning er et perfekt match med Singleton – en whisky, der nydes bedst uhøjtideligt og i gode venners lag. Anika Madsen er en af Københavns yngste kvindelige køkkenchefer, og hun vil styre slagets gang bag gryderne. Solidt flankeret af Jens Marquad i baren, der vil levere lækre Singleton-cocktails sammensat speciel til Anikas menu.

“Vi er begejstrede for at være en del af Bite Me by Singleton, fordi de værdier, der ligger bag Singleton på mange måder går perfekt i spænd med vores egne værdier her på Roxie. Roxie er den ny pige i klassen, som både kan dække den store og den lille sult. Vores restaurant og bar hænger tæt sammen, og vi er begejstrede for at arbejde med en whisky, der ikke specifikt appellerer til mænd,” siger Anika Madsen, der er køkkenchef på Roxie.

Singleton og Restaurant Roxie lancerer Pop-Up middag til whisky-fans

Bite Me by Singleton løber af stablen d. 8. august fra kl. 18.00 – 20.00 på Restaurant Roxie. Adressen er Bremerholm 6, København. Der vil kun være et begrænset antal pladser, og du kan bestille plads på www.roxie.dk. Prisen er 300 kr. og indeholder seks små retter ledsaget af fire cocktails, der er lavet specielt til maden.

Se andre seje sager om: ,