Chilisauce er godt. Whiskey er godt. Sammen er det fantastisk. Det er amerikanske Bulleit Bourbon, som er gået sammen med den danske chilisauce-connaisseur Maria Lulu om at udvikle en hot sauce med whiskey, og en ekstra bonus er, at den fungerer ganske fremragende i en klassisk Julep-drink, så du får noget ekstra bid i sjussen. Begge opskrifter får du herunder, så det er bare med at komme i gang.

Sådan laver du Pineapple Shackle Hot Sauce

Sådan laver du en krads chilisauce med whiskey

DET SKAL DU BRUGE

1,5 dl. Bulleit Bourbon

½ ananas

3-5 chilier af eget valg (Jalapeño eller Aji Amarillo er fremragende valg – Carolina Reaper er til de øvede)

5 fed hvidløg

1 rødløg

4,6 dl. æblecidereddike

1 tsk. sort peber

1,5 dl. frisk citronsaft

1 spsk. olivenolie

Så meget salt, som smagsløgene behager

SÅDAN GØR DU

1. Tag 1 deciliter Bulleit (gem den sidste halve dl. til senere brug) og bring den kort i kog til alkoholen forsvinder og væsken koges ind. Det tager typisk 6-10 minutter. Sæt den nu til side og lad den køle helt af.

2. Nu skal du gøre alle dine grøntsager klar: Skær dit rødløg og dine chilier ud og pil dine hvidløg. Det er op til dig selv, om du vil beholde kernerne i chilien eller ej. Hvis du beholder kernerne bliver saucen stærkere.

3. Skær nu din halve ananas ud i lidt mindre stykker og grill dem ved høj varme i 2-3 minutter, eller indtil de er karamelliseret en smule på overfladen. Når det er tilfældet, kommer du ananassen i blenderen.

4. Tilsæt nu æblecidereddike, citronsaft, peber, salt, olivenolie og blend det hele. Hvis du vil have en tynd sauce, skal du blende længere, og kan du godt lide den mere chunky og funky, skal du blende i kortere tid. Herefter smager du til med salt, hvis det mangler.

5. Kom din helt nedkølede Bulleit Bourbon-reduktion op i blenderen og blend igen.

6. Til sidst tilføjer du de sidste 0,5 deciliter “rå” Bulleit og blender en sidste gang.

VELBEKOM, så er chilisaucen klar. Og hvis du så lige er i humør til en stærk sjus, får du her opskriften på en krads en af slagsen.

Sådan laver du en Spicy Julep

Sådan laver du en krads chilisauce med whiskey

DET SKAL DU BRUGE

En håndfuld mynte

4 cl. Bulleit Bourbon Hot Sauce

7 cl. Bulleit Bourbon

3 cl. sukker

3 dråber Angostura Bitter

1 syltetøjsglas

SÅDAN GØR DU

1.Start med at ”morte” mynten og kom den i et syltetøjsglas.

2. Tilsæt nu sukker, hot sauce og Bulleit Bourbon samt et par dråber Angostura Bitter. Her smager du bare selv til og finder ud af, hvornår du synes, den har fået nok..

3. Top til sidst cocktailen med is (fortrinsvis knust) og rør rundt om drikken.

4. Garnér med mynteblade og chilipulver.

Så er din Spicy Julep klar til indtagelse.

Sådan laver du en krads chilisauce med whiskey


Se andre seje sager om: ,