Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Det er svært at fange følelsen af sommer og komprimere den på flaske, men det er faktisk lige præcis, hvad Old St. Croix (tidligere A.H. Riise) har gjort med deres nye appelsinlikør Orange Grove.

Old St. Croix Orange Grove byder nemlig på smagen af solmodne appelsiner og vestindisk håndværk i ét og samme glas, og resultatet er en oplevelse, der føles som en lille solferie i flydende form.

Det kan der jo godt være brug for med vinteren lige om hjørnet, og her i artiklen kigger vi nærmere på de gyldne dråber.

Solmodne appelsiner og egetræ i perfekt harmoni

Old St. Croix har allerede cementeret sig som en moderne klassiker med deres XO Reserve Legacy, som er en hyldest til navneskiftet fra A.H. Riise til Old St. Croix i 2025, og Orange Grove er deres første armlægning med likørens spændende univers.

Inspirationen kommer fra det historiske Orange Grove-område på St. Croix, hvor sukkerrør og appelsiner voksede side om side under den caribiske sol. Det er et område, hvor håndværk, natur og smag gik op i en højere enhed, og netop det forsøger Old St. Croix at indfange.

Old St. Croix Orange Grove er lagret på egetræsfade, og det mærker du allerede ved det første møde med sanserne, for duften er fyldig og kompleks med noter af tørret appelsin, abrikos og et frisk pust af krusemynte, der giver det hele et løft.

Den slags friskhed er sjælden i en likør, og det er præcis dét, der gør Orange Grove interessant.

Den balancerer nemlig sødme og syrlighed med varme og friskhed.

Du ved, duften af sommer.

Old St. Croix Orange Grove

Når du tager første slurk, møder du en silkeblød tekstur, hvor smagen udfolder sig i lag.

Først kommer de dybe, koncentrerede noter af appelsin og mandarin, så træder de varme krydderier og brun farin ind på scenen og til sidst ligger der en diskret tone af ristet egetræ og vanilje til at afrunde oplevelsen med finesse.

Det hele spiller sammen som et velkomponeret musikstykke – med caribisk rytme.

Og så er der den lyse farve, der næsten er som solskin fanget i glas.

Alkoholstyrken ligger i øvrigt på 40%, hvilket giver den pondus uden at overdøve smagen. Den er lige dele frisk, sødmefuld og raffineret, og det er faktisk ret imponerende, hvor elegant den holder balancen.

Old St. Croix Orange Grove

En likør med klasse – uanset hvordan du serverer den

Orange Grove er i sig selv en oplevelse. Så er det lige meget, om du foretrækker den rent eller on the rocks, for den folder sig ud i glasset og inviterer dig til at tage dig tid og nyde duften, teksturen og eftersmagen.

Men den er også en gave til alle, der elsker cocktails med personlighed.

I en klassisk Margarita giver den en orangebaseret rundhed, som dæmper tequilaens skarphed og løfter citrusens friskhed. I en Cosmopolitan tilføjer den duft og dybde, der gør hele oplevelsen mere voksen. Og i en Mai Tai spiller den perfekt sammen med mandelsirup og lime, hvor den giver det tropiske twist, man ellers kun får på en strandbar.

Det smager af sol og overskud, og så kan det da godt være, at du er pænt langt fra en strandbar, men hvis du lukker øjenene, kan du rejse dertil på et splitsekund.

Old St. Croix Orange Grove

Old St. Croix Orange Grove er altså en likør med både sjæl og substans, der er skabt med respekt for tradition og smag, og den er samtidig en hyldest til Vestindien, hvor håndværk og solskin går hånd i hånd.

Den fungerer perfekt som sommerlig aperitif, som hemmeligt våben i dine cocktails – eller som et lille strejf af luksus, når du bare vil slappe af og nyde livet.

Prisskiltet for den lagrede sommerfølelse er 349 kroner for en flaske med 70 centiliter, og du finder den hos din lokale vin- og spiritusforretning.

Hvis du kan lide cocktails med personlighed, eller bare vil have ægte smag af Caribien i glasset, så er det her sagen.

Og det virker hele året rundt.

Old St. Croix Orange Grove


Se andre seje sager om: