Det er vildt som det vælter frem med gode burgere her i Danmark. Det er nærmest en slags burger-boom.
Men hvilken burger i kongeriget er så den bedste?
Ja, det er der jo helt sikkert mange meninger om, for det er meget individuelt, hvilke kvaliteter der egentlig udgør en god burger.
Men til gengæld kan vinderen af Danmarks Bedste Burger kalde sig for den bedste, og det er jo værd at tage med.
Selve arrangementet finder sted på Ofelia Plads i København her i weekenden d. 21 og 22. august, hvor du er inviteret med for at finde vinderen. Du kan nemlig smage og stemme på din favorit, og de nominerede er:
Eden Jaxx, Cali Burger Joint, Dandelion Burgers, Lille Ma, Popl, Lazy Dog, Samsø Madsnedkeri, Hungry Dane Burgers og Kødstadens Burger Joint.
Personligt har jeg kun haft fornøjelsen af Dandelions og Popls burger, så jeg ser frem til at sætte tænderne i de andre.
Du kan se meget mere om arrangementet LIGE HER.