Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Uanset om du går amok med grillen i det gode vejr eller rykker en omgang kød-lir indenfor, gælder det om at have styr på temperaturen.

Så kan det da godt være, at du er god til at sjusse dig frem, men hvis resultatet skal sidde lige i skabet hver gang, er der brug for et godt stegetermometer, og det er lige præcis, hvad du får med de nye trådløse af slagsen med MeatStick 4 X og lillebroderen MeatStick CHEF X.

Her i artiklen kigger vi nærmere på de geniale stegetermometre, der banker din madlavning helt op på øverste hylde.

SE MERE OM MEATSTICK HER

MeatStick er den perfekte wingman, når du tryller med kødet

Præcision er altafgørende

Både MeatStick 4 X og CHEF X er velsignet med den unikke egenskab, at selve spyddet er forsynet med hele tre sensorer, mens der desuden er en sensor til den omgivende temperatur.

Hvorfor er det så vigtigt?

Jo, så er det nemlig ikke nødvendigt at ramme kernen af kødet med spidsen af spyddet, for de tre sensorer måler hver deres position, og resultatet er præcist hver evig eneste gang uden at stille krav til din gefühl med at indsætte spyddet. Du sætter simpelthen bare spyddet helt ind i kødet, og så er du klar til at køre.

Jeg synes, det er ret fedt, at stegetermometeret fjerner enhver tvivl om præcise målinger, og her er både MeatStick 4 X og CHEF X virkelig nemme at gå til.

De er begge 100% trådløse, så det er slut med at fedte rundt med ledninger, og den eneste forskel er, at 4 X har et længere spyd på 13,5 centimeter, mens CHEF X er mere kompakt med en længde på 9,5 centimeter. Det betyder i praksis, at CHEF X er perfekt til mindre stykker kød som en lille steg, bøf eller steak, og hvis du så skal have gang i en ordentlig moppedreng, er 4 X den optimale makker.

Okay, der er så også en forskel i batteritid og rækkevidde, for 4 X har en rækkevidde på 200 meter og op til 70 timers brug på et fuldt batteri, mens CHEF X må nøjes med en rækkevidde på 120 meter og 25 timers batteritid. Men hvor ofte er det nu lige, at du tilbereder noget, der tager over et døgn.

SE MERE OM MEATSTICK HER

Meatstick

Det hele kører automatisk

Du behøver ikke have det store kørekort i IT for at komme i gang med de trådløse stegetermometre. Og du behøver faktisk heller ikke være uddannet kok eller kød-aficionado for at få det meste ud af mulighederne.

Alle kan være med.

Selve opsætningen er nemlig lige ud ad landevejen. Du smider simpelthen bare to styks AA-batterier i selve holderen, henter den medfølgende app på mobilen eller din tablet og tænder for Bluetooth. Så er du klar til at rocke og rulle med kød-kunsten, for du bliver let og elegant guidet gennem hele opsætningen i appen. Og bare rolig, det er ret nemt.

Her ska du så lige huske, at spyddet skal oplades fire timer, før du bruger det første gang. Ja, man vil jo gerne hurtigt i gang, men det virker ikke, før de fire timer gået, så tag lige den ekstra tid fra start.

Jeg er virkelig imponeret over, hvor let det hele kører, og i appen får du det fulde overblik over processen fra start til slut. Her kan du indtaste den ønskede kernetemperatur i kødet og hele tiden følge med i, hvordan den udvikler sig. Der er endda også en nedtælling til, hvornår kødet er færdigtilberedt.

Det betyder altså, at du slet ikke behøver være nervøs for at kaste dig ud i at tilberede et stort stykke kød. Især ikke på grillen, hvor det ellers er stort set umuligt at holde en ordentlig temperaturstyring, for med MeatStick er du hele tiden opdateret på temperaturen i kødet.

Er det så ikke snyd?

Overhovedet ikke, det er bare smart. Så glem alt om din misforståede macho-forestilling om at tage den på mavefornemmelsen, for på den her måde kan du både servere lækkert kød for dine gæster og endda også have mere tid til at snuppe et par øl sammen med dem, mens maden klarer sig selv.

Og så du er desuden 100% sikker på, at resultatet bliver helt perfekt.

Meatstick

Hvem er MeatStick til?

Alle. Simpelthen. Altså alle, der på et eller andet tidspunkt skal lave et måltid mad, for hvis du bare bestiller takeaway hele tiden, er det nok ikke noget for dig.

Men når det kommer til at tilberede ordentligt kød derhjemme, er MeatStick et genialt værktøj.

Så er det klart, at du også kan tilpasse værktøjet til den specifikke opgave, for med MeatStick 4 X får du et langt spyd til de store stykker kød, mens du med MeatStick CHEF X får en kompakt fætter til de mindre mesterværker.

Men lige meget, hvilket af de to stegetermometre du indkalder til kamp, er du sikret lækkert og saftigt kød hver gang.

Og ved du hvad, det har faktisk en ekstra gevinst, at du tør kaste dig ud i kød-projekter, som du måske ville være mere påpasselig med før. Her bliver du nemlig taget sikkert i hånden og guidet mod det perfekte resultat, og så er det lige meget, om det er en klejn bøf eller en en omgang eksperimenterende kylling på rotisseri.

Det er faktisk en virkelig genial wingman til hele sommerens grill-eventyr.

SE MERE OM MEATSTICK HER

MeatStick er den perfekte wingman, når du tryller med kødet