Det er egentlig lige meget, om du er 12 år eller 52 år gammel. LEGO holder altid. Og nu kan du gå helt amok med deres LEGO Technic Liebherr R 9800 Gravemaskine, for det er en ordentlig moppedreng bestående af 4.108 dele, og når den er fuldt samlet, har du en krabat på 65 cm. i længden, 39 cm. i højden og 27 cm. i bredden.

Så er det selvfølgelig god underholdning at samle sådan en gravemaskine, men når du er færdig begynder den egentlige magi. Du kan nemlig styre den med appen LEGO TECHNIC CONTROL+, der giver præcise bevægelser og fantastisk funktionalitet, mens du samtidig får uendeligt mange autentiske digitale spilkombinationer via 4 forskellige styreskærme med sej grafik. Multifunktions-styreskærmen gør det for eksempel muligt at køre maskinen i alle retninger, dreje overdelen, forlænge og hæve armen, åbne og vippe skovlen, afspille realistiske lydeffekter og få feedback i realtid, f.eks. armposition, strømforbrug og køreafstand.

I videoen herunder får du et nærmere kig på den rigtige gravemaskine og LEGO Technic Liebherr R 9800 Gravemaskinen.


Se andre seje sager om: ,