LEGO har i forvejen en Porsche 911 GT3 RS, en Bugatti Chiron og en Lamborghini Sian FKP 37 i sortimentet, og nu er turen kommet til fjerde sæt i deres Ultimate Car Concept LEGO Technic-serie.

Og det er såmænd en stejlende hingst.

De er nemlig klar med et utroligt gennemført sæt af den imponerende Ferrari Daytona SP3.

Her får du 3.778 dele, som med kirurgisk præcision skal sættes sammen til en 59 centimeter lang version af superbilen, og det er da temmeligt blæret.

Det bliver så bare endnu bedre med gennemførte detaljer som en V12-motor med bevægelige dele, mens du også får en 8-trins sekventiel gearkasse med koblingsløst gearskifte, sommerfugledøre, der kan åbnes, et aftageligt tag og støddæmpere.

Jaja, den er ret lækker, og sættet lander i LEGO-shoppen d. 1. juni.

I videoen herunder kan du se, hvad der venter.


Se andre seje sager om: ,