Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Okay, så hemmeligt er det heller ikke, for Incrediwears produkter er en fast del af hverdagen hos et hav af professionelle sportsfolk og aktive kendisser verden over. Ja, vi snakker alt fra Cristiano Ronaldo til Joe Rogan.
Incrediwear er nemlig ikke bare endnu et kompressionsbind. Faktisk behøver Incrediwear ikke komprimere for at have effekt, for det bygger i stedet på en revolutionerende teknologi, der ved let berøring øger blodcirkulationen og optimerer kroppens naturlige helingsprocesser.
Det giver de bedste betingelser for sportsfolk, men Incrediwear er ikke bare for eliten. Det er for os alle, for Incrediwear har din ryg – og knæ, ankel, albue, håndled – hvis du lider af akutte eller kroniske skader.
Her i artiklen går vi i dybden med Incrediwear, der spår en lys fremtid for behandling af skader.
Du kan også springe direkte til deres store sortiment LIGE HER.
Heling på en helt ny måde
Den simple grund til, at Incrediwear bliver brugt af så mange idrætsfolk er, at det virker.
Deres produktportefølje dækker hele kroppen med alt fra sokker til knæbind og albuesleeves, og det betyder, at du altid kan finde noget der passer til netop din skavank.
Døjer du for eksempel med et ømt knæ, vil deres knæbind sørge for at lindre muskel- og ledsmerter, så du kan bevæge dig frit, og det er desuden med til at forebygge skader, øge dine præstationer og optimere helingsprocessen. Modsat gammeldags kompressionsbind er der nemlig ikke noget der strammer, for Incrediwear er det nye tech, som ikke benytter sig af kompression.
Det er alt sammen vigtige faktorer for folk, der lever af at bevæge deres kroppe, men det er faktisk også ret genialt til os almindelige mennesker der besøger motionscentret eller har besvær med gigt. Ja, Incrediwear er ikke kun til professionelle.
Men hvordan virker det så?
Jo, nu bliver det lidt langhåret, men et billede siger heldigvis mere end 1.000 ord, og en video består af mange billeder, så du får en grundig forklaring i videoen herover.
Men hvis vi skal skære ind til benet, så er Incrediwears produkter 3D-vævet af Polyester, Nylon og Spandex, hvilket giver en perfekt pasform med god støtte og samtidig fuld bevægelsesfrihed. Her er der så indlejret halvledere af Germanium og Carbon i stoffet, som frigiver negative ioner, der aktiverer molekylevibrationer og øger både blodcirkulationen og lymfegennemstrømningen.
Produkterne køler desuden, hvis du gør dem våde, og det er både med til at behandle en skade effektivt, mens det også forebygger skader under og efter træning.
Ja, nu blev det alligevel lidt indviklet, men i praksis betyder det, at der bliver transporteret mere ilt og næringsstoffer, så kroppen heler hurtigere.
Her giver det så den bonus, at Incrediwear modsat kompressionsbind faktisk ikke behøver at komprimere for at have en effekt. Der er altså ikke noget der strammer. Du må også kun bruge et kompressionsbind i kort tid, Mens Incrediwear kan bruges døgnet rundt.
Og så er vi tilbage til, hvorfor det er så populært et produkt. Fordi det virker, og der findes et væld af studier der konkluderer det samme.
Så kan det da godt være, at du ikke lever af at rende rundt på en fodboldbane, men hvis det virker for profferne, virker det også for dig.
Se andre seje sager om: Træning, Træningsudstyr