Danmark er kvalificeret til næste års slutrunde, og nu har Adidas så løftet sløret for, hvad spillerne skal sparke til, for her er er den officielle fodbold til EM 2024.
Nu er EM 2024 jo i Tyskland, så selvfølgelig er det Adidas, der leverer udstyret, og bolden har tilmed fået det officielle navn Fussballliebe, der jo er tysk for fodboldkærlighed. Det lyder bare sejere på tysk.
Udover det specielle ydre på bolden, er den liret med den smarte “Connected Ball Technology”, der sender data i realtid omkring boldens position og bevægelse direkte til VAR-rummet, så de forhåbentlig kan træffe hurtigere afgørelser.
EM 2024 starter d. 14. juni 2024, og det bliver spændende at se, hvordan Danmark klarer sig. Det er jo sådan lidt op og ned med Hjulmands tropper.