Nå ja, hvorfor egentlig ikke bruge whiskey i duftevand. Det dufter jo fantastisk, det stads.
Og nu kan du simpelthen krydre aromaen med de gyldne dråber, for Givenchy har netop lanceret en whiskey-parfume.
Den hedder helt officielt Gentleman Réserve Privée, og der er tale om en Eau De Parfum produceret med byg fra et skotsk destilleri, som har været en tur gennem møllen hos en master destiller og mester parfumører fra Givenchy. Resultatet er bløde blomsternoter krydret med kraftige trænoter fra de træfade, der huser whiskeyen.
Ja, det er da en parfume, der er til at forstå.