Når det drejer sig om droner, er det svært at komme udenom DJI, som var med helt fra starten, og jeg er selv ret begejstret for deres klejne DJI Neo, der hverken kræver tilladelser eller certifikater for at skyde vilde videoer.

Men der er også andre derude, og nu har virksomheden Zero Robotics netop præsenteret deres bud på din flyvende wingman.

Det specielle ved den nye HOVERAir X1 PROMAX er, at den er i stand til at skyde 8K-videoer. Det kan den så gøre med 30fps, og den klarer 120fps i 4K-opløsning.

Den er udstyret med en 1/1.3″ CMOS sensor og en specialdesignet linse med 7 lag, mens der desuden er alle de smarte funktioner, du kan forvente i en kameradrone.

Og så er der vægten.

Den vejer nemlig kun 192,5 gram, hvilket er en god snas under den magiske grænse på 250 gram, som ikke kræver en særlig tilladelse for at komme på vingerne. Eller, det hedder jo egentlig komme på rotorerne, men det lyder fjollet.

HOVERAir X1 PROMAX er klar til bestilling og levering i deres EU-shop LIGE HER.


Se andre seje sager om: ,