Whiskey er selvfølgelig fremragende helt for sig selv, men du kan faktisk nemt smide de gyldne dråber i din madlavning. Altså i selve maden, og så har du selvfølgelig et stort glas whiskey stående til at holde væskebalancen ved lige, mens du bager. Derfor har vi fundet en opskrift på en cheesecake med irsk whiskey, og den får du herunder.

Sådan bager du med whiskey

Tullamore D.E.W. er perfekt til bagningen

Når du benytter whiskey i kager eller desserter, er det vigtigt at vælge en variant, der hverken er for røget eller for dominerende i smagen. Irsk whiskey fra Tullamore D.E.W. har en dyb og afbalanceret blød smag, som elegant komplimenterer bagværk og kager. Og så smager den jo genialt som sidevogn til bagningen.

Opskriften på cheesecake med irsk whiskey

Ingredienserne herunder er nok til 6-8 personer.

Du skal bruge:

1 ark bagepapir

Springform (Ø20 cm)

80 g. smør + 10 g. smør til formen

275 g. cantuccini (mandelkiks)

4 spsk. Tullamore D.E.W. Whiskey

1 økologisk citron

450 g. ricotta

2 dl. piskefløde

80 g. sukker

2 æg

4 blommer

125 g. blåbær

Sådan gør du:

Klip bagepapiret i en cirkel på 20 cm i diameter, så den passer til formens bund. Læg den i bunden af formen og smør kanten med lidt smør. Smelt 80 g smør på en lille pande. Knus mandelkiksene fint og gem 75 g. af knaset til cremen og til pynt. Vend de resterende 200 g. knuste kiks med smørret til en fast masse. Kom kiksemassen i springformens bund og tryk det let sammen – evt. med bagsiden af en ske. Dryp bunden med 1-2 spsk. whiskey og sæt formen på køl i 1-2 timer.

Tænd ovnen på 160 grader.

Riv citronskallen fint i en stor skål. Tilsæt ricotta, fløde, sukker og 2 spsk. whiskey. Pisk æggene i og vend til sidst 40 g. af de gemte knuste kiks i cremen. Kom cremen i formen over kiksebunden og glat med en dejskraber. Drys de resterende 35 g. knuste kiks rundt i kanten. Bag kagen i ovnen i ca. 50-60 minutter til den er lysebrun og fast. Den må gerne være en anelse blævrende. Sluk ovnen og åbn ovnlågen. Lad kagen afkøle i ovnen på eftervarmen med åben ovnlåge.

Sæt whiskey-cheesecaken på køl i 6-8 timer.

Skyl blommer og blåbær og skær blommerne i både. Tag forsigtigt kagen ud af formen, pynt med blommer og bær og server.

Yessir, så simpelt er det at sparke noget ekstra sejhed i køkkenet. Velbekomme.

Sådan bager du med whiskey

Se andre seje sager om: ,